marie_lasse_410x300







Marie Bergman og Lasse

Nu er det tid til REVIVAL !!! med den svenske superduo Marie Bergman og Lasse Englund
Oplev Marie Bergman og Lasse Englund et anderledes og helt uniket musikalsk makkerpar
Marie Bergman har et helt specielt forhold til danskerne, hun har i sin lange karriere spillet for udsolgte huse over alt, små og store steder. Hun er en musikalsk budbringer, som danskerne har taget til sig. Hun er blevet betragtet som en af danskernes yndlingssvensker.
På den kommende turne, skal den altid aktive sanger, fortolke sig selv, når hun tager på en eksklusiv turne “ - nu er det tid til Revival” med sange fra starten af karrieren og op til i dag.
Marie Bergman har igennem mange år spillet og sunget for fulde huse i Danmark. Hun magter alle genre, og blev bl.a. efter Frederikssunds Festivalen, for en del år siden, af en anmelder, udråbt til intet mindre end Visesangens “Grand Cru”. Som hun siger “- jeg synger blot sange, som stadig dufter”.
Hun betager publikum som ingen anden, og derfor var det spændende, da Allan Olsens inviterede hende med på turneen D’damer. hvor han udtalte at Marie kan synge fra en selvangivelse og så bliver det stadigvæk musik!!

Hun var det svenske indslag, da cremen af dansk rock og pop indspillede støttesinglen Afrika. og så var hun en overgang musikprofessor ved musikkonservatoriet i Århus. Hun har gæsteoptrådt med radioens big band osv. osv.
Marie Bergman har en urkraft, der er helt fantastisk.
Lasse Englund er, foruden at være gift med Marie, en af Sveriges mange dygtige guitarister. Han er også tit benyttet som producer, og er et unikum på guitar, og så kan han også noget med sine pedaler, samplere og e-bow og ingen som han formår, ud af en lille frase toner, der stille og roligt lyder som et helt orkester.