
Jesper Lundgaard
Turneliste
for Jesper Lundgaard Trio
v/ musik&sang
booking / management
Jesper Lundgaard trio,
udgav i 2005 albummet ”Celluloid”, med temaer fra filmens
verden.
Trioen arbejder med filmtemaer, kendte og ukendte standards og egne
kompositioner. Alle tre medlemmer spiller forskellige instrumenter,
og trioen varierer udtrykket så meget som muligt, så hele
klangpaletten bliver udnyttet. Ambitionen er at spille musik som er
swingende og underholdende. Musik med ide og substans.
Jesper Lundgaard:
Kontrabas og elbas
Har i mange år
tilhørt eliten i dansk jazz, og har samtidig gjort sig gældende
på den internationale jazzscene. Har spillet med et utal af
prominente jazzmusikere og medvirker på over 400 albums.
Modtog Ben Webster prisen i 1982 og JASA prisen i 1992. Er for øjeblikket
bl.a. medlem af Svend Asmussen Kvartet, Allmost Bigband, Tangoorkestret
og Alex Riel Trio. Er desuden tilknyttet Phil Woods ”Bird With
Strings” project, som jævnligt turnerer i Europa. Har
ved siden af musikerkarrieren, arbejdet som studietekniker i eget
”Loft Studio”, hvor mange jazzalbums er produceret. Lundgaards
spil er kendetegnet ved betydeligt melodisk og harmonisk overblik,
samt en stærk rytmik. Stilistisk er han funderet i beboppen,
men interesserer sig for mange andre former. Jesper spiller kontrabas
og basguitar-relaterede instrumenter.
Niclas Knudsen:
Guitar og strengeinstrumenter.
Har spillet med bl.a.
David Liebman, Ray Anderson og Adam Nussbaum. Vandt 1. præmie
ved den spanske Gexto konkurrence i 1996 og 1999 Fik ”Rolands
Musikpris” i 1998. Modtog Grammy i 1999 for medvirken på
Hans Ulriks ”Jazz and Mambo”. Er kendt for sin alsidighed
og interesse for forskellige stilarter. Aktiv bl.a. med eget Ibrahim
Electric, og et af de mest afholdte navne på den Danske musikscene.
Er kendetegnet ved sit meget varierede, dynamiske og udtryksfulde
spil. Niclas spiller på mange forskellige guitarinstrumenter,
bl.a. Weissenborn og Tres.
Hans Ulrik: Saxofon
og blæseinstrumenter.
Studeret på
Berklee College of Music i Boston fra 1984-1986. Derefter 8 måneder
i New York i 1987, samt 6 måneder i 1996. Egne orkestre har
bl.a. været Hans Ulrik Quartet og Hans Ulrik sextet. Har indspillet
med. Bla. Steve Swallow, Gary Peacock, Mino Celu, Adam Nussbaum, John
Scofield, Peter Erskine, Lars Jansson og Marilyn Mazur. Har markeret
sig stærkt med CD’erne Jazz and Mambo og Jazz and Latin.
Hans Ulriks spillestil er meget personlig og stærkt ekspressiv.
Han har en stærk melodisk fornemmelse kombineret med et meget
veludviklet harmonisk overblik. Han
Spiller foruden saxofonfamilien også en del andre blæseinstrumenter
såsom fløjte, klarinet og mundharmonika.