Marie Bergman : Visesang Grand Cru!
Anmeldelse i GAFFA / Marie Bergman
En sjælden musikalsk og karismatisk personlighed - en af Sveriges helt store sangerinder og måske hele Nordens mest markante kvindelige troubadour.

Turneliste for Marie Bergman

Marie Bergman har spillet på danske musikscener fra de mindste til de største, f.eks. Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Frederikssund Festival og hedengangne Midtfyns Festival, m.fl. de sidste 20 år. Hun behersker det hele, herunder både rock og jazz, men er nu vendt tilbage til sit udgangspunkt som troubadour og med sin kunstneriske intensitet, dynamik, livskraft og tidløshed ikke kun formidler sine egne sange og viser, men også f.eks. Evert Taube, Carl Michael Bellman og Cornelis Vreeswijk i fortolkninger, som man aldrig glemmer.

Marie Bergman forstår som ingen anden at fremføre sange, tekster, musik så man tror, at verden først nu er ved at begynde.
Hun behersker det hele, rock, jazz , viser og det er alt andet end traditionelt. Man fornemmer kærligheden til sangene og musikken, godt hjulpet på vej af hendes musikalske baggrund fra rocken og jazzens univers, som hun i mange år har beriget os med. Og så bruger hun hele kroppen og fylder hele scenen ud, når hun synger og fortæller os om sangene og det der ligger hende på sinde.
Man kan godt være lidt misundelige på dem, som ikke har hørt Marie Bergman, for hvor har de en god oplevelse til gode, og vi andre kan kun glæde os meget, for vi ved, hvad der venter.
Hun har optrådt siden hun var 14 år på de samme scener som Cornelis Vreeswijk, Fred Åkerström og alle de andre store troubadourere. Hun er måske nok Skandinavien største og mest spændende sangerinde, og guitarspillet mestrer hun også til stort bravour.'
Marie har altid overrasket og gået sine egne veje. Med sin personlighed og sin berettende dynamiske sang udstråler Marie tidløshed og livskraft. Hendes percussive guitarspil har ligesom stemmen, en kraftfuld puls og fantasi. Hun er en artist som hele tiden fornyr og udvikler sig, hendes sange overrasker , og har en speciel kraft, som udstråler liv og glæde. Musiken har altid været et frirum og en kraftkilde for hende, og den har ført hende rundt i verden i mere end 30 år.

Pressen skrev bl.a:
"Og så sluttede åbningskoncerten med svensk visekunsts "Grand Cru", Marie Bergman, som efter mange år på rockscenen er vendt tilbage til sit udgangspunkt:Viserne. Og det gør hun fremragende. Hendes fortolkning af Bellman og Ewert Taube er suveren, men også en række af sine egne, livskloge viser og sange demonsrerede hun med sit enorme stemmepotentiale. Og så kan man ikke undgå at blive revet med af hendes smittende begejstring over musikken. Den har hun en sjælden evne til at få frem og kommunikere videre til publikum. Det var visekunst af meget høj klasse"
(Jyllandsposten, Frederikssundfestival)
...................
"Imponerende stemmekraft, den svenske sangerinde Marie Bergman bød på både jazz og rock .Nok engang var det til at konstatere, at Marie Bergman er i besiddelse af et imponerende stemmepotentiale. Man må jo bare overgive sig over for de kunstneriske resultater hun opnår. MB har den sidste halve snes år dyrket jazzmusikken, og hun lagde sig, med både autencitet og distance, godt efter Dinah Washington i "Mad about the Boy", og ubesværet bevægede hun sig af sted i flot uptempo, i versionen af "Cherokes", Siden blev det en række af de gamle slagnumre, herunder "Sensuell Man " og "Heya Heya". og så gjorde Marie Bergman neddæmpede version af Ewert Taubes "Sålænge skuden kan gå" blot med eget guitarsakkompagnement, eftermiddagens lyriske intermezzo. Og det var rigtigt godt. (Berlingske Tidende.)

(Nässjô , Allehanda.) "Marie Bergman, både kærlighedsfuld og inderlig, hun spreder varme, hun spreder lys. Hun sætter ord på hver eneste følelse. Med dynamisk udstråling og en fortællende stemme formidler hun livskraft. Hun åbner hver eneste port, der hvor følelserne og fantasien, skjulte tanker befinder sig. Èn akkustisk guitar og Marie Bergman. Mere behøves ikke på en scene.

I et interview i Weekendavisen marts 2005 bliver Svend Asmussen spurgt :
- Hvordan oplevede du de gyldne øjeblikke?
"En ubeskrivelig lykkefølelse. Jazzen skal strejfe hjertet, så tårerne står i øjnene. Jeg oplevede det forleden, da Marie Bergman sang på Hillerød Bibliotek. Hendes sidste nummer var Evert Taubes geniale vise: Så længe skuden kan gå, så længe hjertet kan slå.... den sang og spillede hun så personligt, at den ramte mig - denne taknemmelighed for livet. Og hvem har sagt, at netop du skal have hørelse og syn, og hvem har sagt, at du skal have den bedste menu...Bare ved at tænke på den lille fine vise kan jeg få tårer i øjnene".