Ole Fick & Lasse Helner Ole Fick og Lasse Helner mødtes for første gang, d. 1.11.1965, på Oles 17 års fødselsdag, hvor han spillede med "The Beethovens", de danske Beatles, i Andebølle forsamlingshus på Fyn. Lidet anede nogen af dem, at de senere, i 70’erne, 80’erne, 90’erne og ind idet nye årtusinde, skulle følges ad på en masse forskellige pladeindspilninger, radio og TVshows, festivaler og meget andet. Ole havde en stor karriere med "Burning Red Ivanhoe", Trilles band og som tidlig stand-up komiker, med Monrad og Rislund. Også på TV havde Ole stor succes - med Oyvind Ougård - i Uglen i Hulen, og hans humoristiske talent blev brugt i mange andre TV sammenhænge. Samtidig var og er Ole Fick en Danmarks store satiriske tegnere, kendt fra de store dagblade og Svikmøllen gennem mange år. Lasse startede i 1958/59 i gruppen "The Small Four", og kan dermed fejre 50 års jubilæum 2009! Siden fortsatte han i "The Baronets", med en professionel karriere som resultat. Efter at have indspillet LP’en "Moondust" med Jørn Mader i 1972, gendannes "The Baronets" - med Ole Fick som guitarist - i 1974. Dermed startes et samarbejde som har fortsat lige siden, i flere forskellige sammenhænge, Lasse og Mathilde, Lasse solo, Jan Toftlund og andre projekter. Da Lasse, i 1976, valgte at koncentrere sig om Lasse og Mathildes store succes, var Ole Fick en fast bestanddel af bandet omkring Lasse og Mathilde, ofte sammen med Hugo Rasmussen. Også på Lasses solo CD "Sort/Hvid", havde Ole en stor rolle, med fine anmeldelser og berømmede turneer til følge. Lasse og Ole tager nu ud som duo på klubberne, med repertoire fra Lasses forskellige soloudspil, "Time and again", fra New Orleans, "Dreamtime" (Danish Music Award 2006), "At Memphis Station" (Danish Music Award 2007), begge DMA’er i genren Country. Det skal hermed fastslås, at selvom at der findes inspiration fra countrymusikken på disse CD’er, så opfatter Lasse Helner sig ikke som country musiker, og optræder ikke som countrysanger, og har aldrig gjort det. I løbet af 2009 vil duoen komme med et fælles udspil, hvor Oles store evner som sangskriver vil blive markant. Lasse Helner og Ole Fick vil også kunne bookes med band ligesom Ole Fick vil kunne ses og høres med Lasse og Mathilde, det kommende år.
Musik
&Sang Booking / Management
|