SEBASTIAN BAND genopstod
Sangeren og komponisten Sebastian samlede sensationelt sit gamle band i anledning af sin 60-års dag sidst på året.
En lang perlerrække fra hans geniale sangskat, en uforglemmelig musikalsk stjernestund i selskab med Sebastian og hans drømmeband “Sebastian Band - Dream Team Tour”.
Bandet består af en håndplukket håndfuld af den danske musikscenes koryfæer, der alle var med i Sebastians legendariske orkestre i 70’erne og 80’erne og på hans største pladesucceser gennem tiderne.

Alex Riel (dr) var trommeslager på Sebastians gennembrudsplade "Den store Flugt" fra 1972 og har medvirket på en række af hans største albumsucceser bl.a. "Tiderne skifter", ”Stjerne til Støv" og ”80érnes Boheme” og tilhørende koncertturneer.
Nils Henriksen (g) har optrådt på flest Sebastian albums og koncerter i 70érne og 80érne. Har desuden ofte fungeret som medproducer på pladerne sammen med Sebastian.
Michael Friis (b) er dette bands kapelmester og har lagt bunden på adskillige Sebastian koncerter og albums, bl.a. "Cirkus Fantastica", "Stjerne til støv", "Ronja Røverdatter" og "Miraklernes tid". Han har desuden fungeret som ankermand på en række af komponistens senere teaterprojekter.
Morten Kærså (key) er keyboard-troldmanden fra bl.a. Skatteøen", "Tusind og en nat" og "På vulkaner" og tilknyttede turneer i 80érne.
Klaus Menzer (dr & perc) har medvirket på flere af Sebastians teaterprojekter i det seneste tiår, og bl.a. albummet "Pippi".
Perry Stenbäck (div. guit. & str.) har optrådt ved flere koncerter og teaterprojekter.
Gry Harrit (voc) har tidligere sunget ved flere Sebastian koncerter.
Misen Groth (voc) er ganske ny i Sebastian sammenhæng.

Kærlighedsærklæring var gensidig
Koncertanmeldelse af AOA : Musikhuset Århus
Århus er Sebastians spillehjem - og århusianerne elsker ham for det. Spillemanden væltede Musikhuset.
»Århus er helt klart det sted i Danmark, jeg har spillet mest i tidens løb. Det har altid været godt. Rigtig godt, og det håber jeg også, det bliver i aften.«
Sebastians indgang til et stuvende fyldt Musikhuset Aarhus var til at få øje på.
Publikum gengældte troubadourens kærlighedserklæring til fulde, da han tirsdag aften stillede op med sit Dream Team af et 1980er band, så nostalgien flød ned ad væggene i Musikhusets Store Sal.
Det - lad os med pæne ord udtrykke det: - modne publikum fik med deres nærmest konstante bifald og entusiasme de pæne, bløde blå stole til at rokke som var vi tilbage på Vejlby Risskov Hallens gulv den gang i 1980erne. Tak for det, Sebastian. Og tak for det, publikum, sikke en solid koncert, hvor der også var plads til at de gamle rockstjener i orkestret i et adstadigt tempo kunne gasse hinanden, forsanger Knud og publikum.
Vi skal hilse at sige, at der stadig er få billetter tilbage til aftenens ekstra koncert. Ja, hvem der bare havde tid..

Intim stemning
Den intime stemning blev slået an med to solonumre af Sebastian, som blandt andet bød på en sang fra sin seneste musical Jernbyrd, der havde premiere i oktober på Taastrup Teater.
Men heldigvis gik publikummer med hang til nostalgien ikke forgæves, da Bastians gamle band for alvor tog over med alle de gode gamle hits som »Måske ku' vi«.. Og »Tror Du Nogensinde På Du Får Forandret Noget?«, som Sebastian rockede.
Og ja. Vi er faktisk en del, som tror på, at det er lykkedes for Sebastian at forandre en hel del inde i rigtig mange mennesker, som han har gjort glade.
Vejrhaner, som Sebastian synger om, er verden fyldt med. Klimavejrhaner, vejrhaner i politik, som sangeren selv nævnte - og vejrhaner på jobbet. De findes alle steder.
Et fyldt Musikhuset fandt i aftes den ægte vare, som ikke bare drejer rundt efter forgodtbefindende og skiftende politiske luner. Sebastian viste, at man godt kan have et solidt, flot og suverænt musikalsk ståsted, som ikke er blevet ringere, selv om han er blevet 60. Til lykke med det.

Koncertanmeldelse af Torben Bille : Falconér Salen
Det er ikke hver dag, et orkester hyldes i halvandet minut med taktfast bifald, før der overhovedet er affyret en akkord. Sådan var det i går aftes i Falconer Salen for Sebastian og hans såkaldte Dream Team, og dermed var tonen ligesom anslået. Begejstring og venlig varme er ikke de værste kulisser for kunst, især ikke når den findes på begge sider af rampen.

Okay, Sebastian er ikke længere ved sin gamle stemme; omvendt er det ikke et argument, man hører brugt mod Bob Dylan. Der er rust og skrøbelighed, men også en rørende sårbarhed, og som aftenen skred frem sang han faktisk bedre og bedre.

Det er næsten ti år siden Sebastian har optrådt med band, og meget mere end dobbelt så længe siden, han har optrådt med en del af musikerne i Dream Team. Det kunne ikke høres. Faktisk var samspillet organisk og åndsnærværende. Især gav det et vældigt drive med to trommeslagere, Alex Riel og Klaus Menzer, som lagde skinnerne ud for et rocktog, der kun standsede ved de store stationer. Sådan fik det i hvert fald selv de mindre sange i Sebastian-kataloget til at lyde på en aften, der bød på noget så sjældent som “Romeo” i bandsammenhæng, men ingen “Stille før storm”. Sangens patentindehaver, Lis Sørensen, havde takket nej til genforeningsfesten. Hun må virkelig være bedre vant.

Ikke at der ikke var gæster, selvfølgelig var der det. Det er der ved sådanne lejligheder, men det forstærkede kun indtrykket af Sebastians mangfoldighed. Hans datter Sara Grabow, sommerfugleskrøbelig og spindelvævsstærk, Michael Falch energisk og empatisk og færøske Eivør, som har stor opdagelseslysten stemme og store gebærder og vist er en smagssag (hvad er det med den ene arm?). Og ude i siden korsangerne Misen Groth og navnlig Gry Harrit.

Alt holdt sammen af den urokkeligt rockende (og subtile, når det behøves) kapelmester, bassisten Michael Friis, den meget veloplagte og ikke længere slet så blærede keyboardist Morten Kærså samt de meget stilforskellige, men lige lydhøre guitarister Perry Stenbäck og Nils Henriksen (tal om ulmende underspillethed!).

Aftenens overraskelse: En ukommenteret, men netop derfor så meget mere aktuel udgave af Sebastians Afrika-sang, den, der i sin tid “tabte” til Nanna, men må siges at modstået tidens tand noget bedre. Akkurat som komponisten, eneren og småsærlingen, der så ud til at være både overrasket og taknemmelig over igen at måtte sande sine egne ord: Du er ikke alene.

andre anmeldelser
Gaffa , Fyens Stifttidende, Nordjyske Stifttidende , Århus Stifttidende , Geiger.dk