StokkCity Debutalbum release august 2009
Turnéliste StockkCity fra Musik &Sang Booking Management
531 indbyggere, en zoologisk have for syge dyr og et spøgelsesmuseum.
Det var hvad det danske band Jazirkus havde at underholde sig med i den islandske by Stokkseyri, hvor de boede en stor del af deres Islandsturné. Det var sommeren 2007. De havde ikke nogen bil, og der afgik én bus om dagen. Stuck in Stokkseyri.
Alligevel overvandt den islandske charme og glæden over en god turné med gode koncerter både den manglende mobilitet og tankstationens stærkt begrænsede menukort. På turens sidste aften blev bandets nye navn vedtaget; StokkCity var en realitet.
I sommeren 2009 er StokkCity klar med deres debutalbum "StokkCity". Musikken er samlet over en lang årrække, og trækker sin inspiration fra så forskellige kanter som jazz, rock, pop og balkanmusik. Alligevel er det lykkedes StokkCity at få en samlet og original lyd.
StokkCity er: Sophie Wiese - vokal, Kristoffer Jul Reenberg - keys, Karen Gramkow - bas, og Mikkel Hald - trommer
www.myspace.com/stokkcity
www.stokkcity.dk
Musik
&Sang Booking / Management
www.musang.dk

|