| Turneliste
Musik & Sang Booking / Management
Få guitarister vover at kaste sig ud i en solo koncert. Men Sveriges
internationale jazzguitarstjerne Ulf Wakenius har det der skal til. Med
sin sublime teknik, melodiske øre og store erfaring fra den internationale
jazzscene gennem årtier, formår denne mand - alene med sin
guitar - at skabe et musikalsk fixpunkt, så publikum suges ind i
musikken. Imponerende!
Nutiden… Sidste år spillede Ulf Wakenius og Pat Matheny en særdeles vellykket duo-koncert i Tyskland som også blev vist på tysk TV. Ulf Wakenius` sidste DVD-udgivelse var ”A night in Vienna” med Oscar Peterson – udgivet på Verve og optaget i Wiener konzerthaus. Ulf Wakenius har optrådt og indspillet med alle de rigtigt store navne på den internationale jazzscene så som: Oscar Peterson, Pat Matheny, Herbie Hancock, Ray Brown, Michael Brecker, Joe Henderson, Phil Woods, Clark Terry, Johnny Griffin, Toots Thielemans, Jack Dejohnette, Max Roach, Jim Hall, Art Farmer, Benny Golson, James Moody, Roy Hargrove and Michel Legrand.
Ulf Wakenius har indspillet 2 CD´er med den legendariske Ray Brown: ”Seven Steps to Heaven” og ”Summertime” De blev hurtigt nummer et på den amerikanske jazzhitliste og ”Summertime” blev i 1998 udråbt til at være en af de 10 bedste jazzudgivelser. Ulf Wakenius har også turneret med sin egen gruppe med Mike Brecker, Ray Brown og Joey Calderazzo blandt andre. I den sidste tid har han også turneret med den upcomming vokalstjerne Viktoria Tolstoy.
Begyndelsen… I midten af 80`erne fik Ulf Wakenius muligheden for at indspille en plade i den brasilianske storby, Rio De Janeiro. Det lykkedes Ulf Wakenius at samle så fantastiske musikere som: Sivuca, Luizao, Paolo(Elis Regina), Nico Assumpcao (Milton Nascimento). Udgivelsen blev et stor hit i Sverige med en masse ”airplay”. Dette brasilianske eventyr blev begyndelsen til et livs langt kærlighedsforhold til den brasilianske kultur. Ulf Wakenius tog senere tilbage til Brasilien med Oscar Peterson og spillede for 35.000 mennesker i Sao Paolo. I slutningen af 80`erne indledte Ulf Wakenius et særdeles frugtbart og vellykket samarbejde med den legendariske danske kontrabassist: Niels-Henning Ørsted Pedersen. Deres samarbejde resulterede i koncerter over hele verden, bl.a. for den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, adskillige indspilninger foruden en masse internationale tv-shows. I begyndelsen af 90`erne begyndte Ulf Wakenius at arbejde med forskellige projekter med amerikanske og europæiske musikere. Gruppen Grafitti blev dannet med John Scofields rytmegruppe som er: Dennis Chambers(trommer), Gary Grainger, Håkon Graf(keyboard) og Ulf Wakenius på guitar. Gruppen har turneret i Europa og USA og har en velmodtaget CD bag sig. Desuden har Ulf Wakenius også indledt et samarbejde med basikonet Ray Brown. Ulf Wakenius har udgivet 10 CD`er i eget navn og medvirket på et hav af plader med store internationale jazznavne. Virtuosen
Ulf Wakenius eget website Musik
& Sang Booking Management tlf: 325 425 00 |